• GB
  • DK

Alene-hjemme problemer eller separationsangst



Separationsangst hos hunde er en almindelig lidelse, der kan behandles med tålmodighed og træning.

Separationsangst er dog et alvorligt problem for både dig og din hund. Heldigvis er der hjælp at hente.

Hos Halla og Hund kan du få hjælp til at træne din hund til at være alene hjemme uden at hunden oplever angst.
Træningen er baseret på de nyeste videnskabelige principper og er træning, hvor man arbejder under hundens reaktionsgrænse. Din hund skal ikke være bange.

Metoden er etisk korrekt. En hund der er stresset og angst tænker og lærer ikke. Derfor er det vigtigt at træningen foregår under din hunds reaktionsgrænse.


Hvis din hund har kunne være alene hjemme, men pludselig ikke kan mere, så er et tjek ved dyrlægen vigtigt.
Læs her

Er du selv skyld i at din hund har separationsangst?


Du er ikke er skyldig i hundens separationsangst.
Nogle hunde er født på den måde eller har oplevet ting, som gør det svært for hunden at være alene. Heldigvis er der hjælp at hente så du kan komme ud i verden igen og din hund kan være i ro med at være hjemme.




Myte om separations angst

Du skal bare lære hunden at den ikke er øverst i hierarkiet.

Så slapper den af, fordi den ved du har styr på det. 

 

Desværre er det noget vrøvl.

Din hund er bange og har brug for hjælp, ikke at kende sin plads. 

 

 


Myte om separations angst

Du skal ikke pyldre om hunden.
Så bliver den endnu mere usikker. 

 

Når din hund er usikker og bange har den brug for din hjælp.
Selvfølgelig uden at du går i selvsving. 

 

 

Hvordan foregår træningen?

Træningen foregår online, så det er lige meget hvor du bor.
Inden vi starter selve træningen sker der følgende:
• Vi gennemgår sammen din hunds hverdag, så vi kan se om hunden også har brug for mere eller mindre motion, hjerne udfordringer, mere leg og træning.
• Vi skal også være sikre på at hunden er sund og rask. En hund med f.eks. smerter, kan have svært ved at finde ro i kroppen eller den kan føle sig utryg når den er alene.
• Hvis din hund er angst for flere ting, eller kan den slet ikke finde ro på trods af træningen, så kan det være at den skal i medicinsk behandling samtidig med træningen.
• Vi starter med at vurdere, hvor lang tid din hund kan være alene. Dette gør vi sammen, så jeg direkte kan se hvad jeres hund gør. Ud fra dette og samtalen, og min vurdering, udarbejder jeg en plan og udarbejder skemaer I kan følge.
Her starter vi med at forberede hunden på at den ikke skal være bange. Derefter øger vi gradvist din hunds tolerance, mens den oplever sikkerhed i, at den kan klare den alenetid vi giver den.
• Vi kigger sammen på hvordan det udvikler sig, og jeg tilretter og laver nye skemaerne så træningen kan fortsætte i det rigtige tempo.




Myte om separations angst

Sæt din hund i bur eller et afgrænset rum, så føler den sig tryg og og falder til ro.

 

Det passer på enkelte hunde. Men langt de fleste hunde, som lider af separationsangst, bliver paniske når de spærres inde/ude. Derfor er det nødvendigt at hunden selv finder ud af hvor den er mest tryg

 

Hvad kræver det af dig?

Det vigtigste af alt:
Hunden må ikke efterlades i længere tid end den er trænet til. Du kan få brug for hjælp til pasning af hunden, hvis du ikke kan være hjemme hos den eller den ikke kan være med dig rundt i dagligdagen.
Der er mange der får hjælp af familie, venner, finder hjælp via Facebook grupper, eller i deres nærmiljø. Udsætter du jævnligt hunden for at være alene i længere tid end den kan, så ødelægger du træningen.

Kamera på din hund:
Du skal have mulighed for at se og høre din hund live mens træningen foregår. Man kan købe billige kameraer, bruge zoom på pc/mac/ipad og se med på telefonen. Der er også andre tekniske platforme som kan hjælpe.

TÅLMODIGHED
Pyh den er svær, for det tager tid og det er hundens tempo der bestemmer hvor hurtigt vi kan arbejde os frem. Det kan virkelig dræne alle når det går langsomt. Men der er desværre ingen nemme omveje.

Kontakt mig for et gratis zoommøde, hvor I kan fortælle lidt mere om hunden og jeg kan uddybe hvad træningen går ud på.


Myte om separations angst

Du skal give din hund noget mad eller en tyggeting inden du går fra den. Så er den beskæftiget.

 

Hvis din hund er meget madglad kan den måske starte med at spise eller tygge. I det øjeblik den er færdig, sætter panikken ind. Så din hund har ikke lært at være alene.

Du kan også opleve at den ikke rører maden og går i panik som den plejer.

 

Priser

Det er vigtigt at komme godt fra start med alene-hjemme træningen.
Derfor er de første 3 måneder sat i system så du får nye skemaer tilsendt hver uge, med opfølgning minimum 1 gang ugentligt.
Opfølgningen sker ved at du sender en video af sidste træning, og derudfra laves de nye skemaer.
Prisen for de 3 måneder er 2000 kr. Prisstigning den 1/6-2024.
Herefter kan vi vurdere fra måned til måned, hvad I har brug for og vi kan aftale prisen for det.